Tanker på en gråvejrsdag❤️

Nogen gange sker det forunderlige at fortiden banker på. Også for mig. Bedst som jeg egentlig havde taget afsked med en epoke. En mellemstation måske. Det vi skal ha med videre er pakket ned. Det vi ikke skal bruge længere er smidt ud – fysisk og mentalt. En proces der nogen dage har været langt hårdere end jeg havde forestillet mig, men allermest er jeg fyldt op af en glæde og lyst til at ta hul på nye spændende kapitler. Eventyrlysten er skruet op til nye højder. Bobler indeni. Skønt.

Mine tanker er helt fokuseret på næste kapitel og jeg har en dejlig brusende fornemmelse af en helt ny fri følelse der fylder mig op. Bare børnene og mig. Vores lille familie som sammen danner vores helt eget kærlige trekløver. Videre ind i fremtiden – sammen.

Og så var den der pludselig – fortiden – som et lyntog der kom blæsende ind. Helt uforberedt.

Jeg havde egentlig sluttet fred med at vi aldrig skulle ses igen. Sådan er det bare engang imellem. No BIG deal. Bid tænderne sammen. The show must go on. Og det gjorde det jo. Omend det gav lidt skrammer.

Pludselig blev jeg stillet over for glemte og bevidst hengemte tanker. De dejlige, glade og stærke oplevelser og øjeblikke der var en engang. Som har været med siden teenagealderen. On/off igennem årene. Forventningen om et dejligt gensyn. Spændt. En anelse nervøs. Men mest spændt…
Mulighed for forsoning.. Ansigt til ansigt. Forventningens glæde.

Minder om stærke følelser… Hårde afslutninger… Et ubrydeligt bånd, der trods flere forsøg på at kappes, stadig er der. Selv mange år efter…
Og midt i det hele gik det op for mig hvor meget jeg har flyttet mig i de år der er gået. Wauw.. Helt stille uden jeg har opdaget det, er dagene gået og stille og roligt er en ny og meget mere selvsikker, uafhængig og glad, men målbevidst side af mig trådt i karaktér. En side som altid har været der, men som har levet et lidt forsømt liv – i skyggen af hverdagen måske. Ventet på at få lov at komme frem.

Sku lidt stort og en anelse måbende at se sig selv i øjnene med helt nye briller på.

Men fedt og berusende. Det gav den sidste ro. Sluttede ringen på en måde. En manglende brik i mit puslespil der var blevet væk. Nu ved jeg hvor den er.

Af hjertet TAK.