Hvad er det lige der er med det der med kontrol?

Orden, struktur, utålmodig stræben efter fremdrift…. tempo… Klokken er mange, jakke på, ud ad døren, kig på uret, ned ad trappen, kig til højre, se til venstre, du må gå, ikke så tæt på kanten, fremad….

Og nogen gange er man bare helt tom og samtidig helt fyldt op… Af alt muligt. Arbejde, indkøb, styr på økonomien, ungerne, planlægningen, mad morgen, middag og aften – få ugen med og uden unger til at hænge sammen… mere arbejde…og forfra igen…

Og indimellem rammer man muren og det bliver nødvendigt at lukke helt ned – bare lidt. Slukke telefonen… Okay så slå lyden fra i det mindste, ja, det kan godt gå…

Og det sker også at man, nu 2 weekender i streg, må efterlade pc’en på arbejdet, og være fuldstændig afskåret fra at tjekke op på mails, hvilket for nogen af os ellers er rart så man ligesom er på forkant med verdenssituationen når man møder mandag morgen… Puha den var svær den der med at aflevere sin pc til en fremmed, udstyre ham med password og ta’ afsked og på gensyn med sin vigtigste livline… også lidt befriende? Egentlig ikke…. Men jeg er rimeligt fuld af fortrøstning, forestiller mig at det hele falder på plads når den bliver min igen mandag morgen 😉

23 unger sluppet løs i legeland – helt uden for min kontrol hvad de har lyst til at gå om bord i – jeg kan kun sætte rammerne og læne mig tilbage. Kun små uheld, lidt buler hist og næsblod pist, voldsomt bevares, men ellers tilforladeligt. Tak for lån af jeres dejlige unger, hvis i ønsker jer dem hjem i en “næsten som ny” udgave en anden gang så er jeg den rette at aflevere dem til…

Tjekker lige telefonen for 27. gang, but why? Egentlig? For nogen gange må selv jeg acceptere og finde mig i at andre mennesker ikke gider blive holdt i kort snor præcis som mig selv… Dét er egentlig befriende…