Lykken er...

Kys det nu, det satans liv…

Nu er det jo ikke meningen at jeg skal skælde ud på hele verden og løfte pegefingeren i tide og utide… Men måske er det bare MIN omvendte måde at sige: så nyd dog livet, du får kun den ene chance.. Brug den med omtanke… Før det er for sent.

Anyway…

Jeg krummer tæer når jeg gentagne gange hører om naboer der ikke kan leve med andres skæve bålpladser… Hvordan kan man ha noget imod at en familie sætter pris på kvalitetstid med børn og voksne?? På hyggestunder og nærhed. Kender ikke familierne, hverken den ene eller den anden, men kender alle ungers lyst til bålhygge, snobrød og måske lidt uhyggelige, næsten skræmmende fortællinger fortalt af en dyb  mandestemme i mørket ved de sidste gløder fra et bål… Tryllebundet og ventende på gyset… Som næsten altid blev afsluttet af en overraskende slutning med efterfølgende grin… I teenagealderen sikkert afløst af fællessang og den første øl, måske det første kys… Håber ALLE får lov at opleve det… Mange gange. WHO CARES hvordan stenene omkring er placeret… dejlig følelse at vokse i højden når man som den laveste kan udvælge sig den største sten der rager længst op og for en stund føle sig som den højeste…

Hvordan kan nogen ha noget imod, at en forlystelsespark en gang for en menneskealder siden, kaldte ting for noget så let-forståeligt som afrikaland, hottentot dit og kannibal dat..?? Mega mange grin og meget forståelse for hvad der rent faktisk ER foregået ude i verden engang, måske stadig foregår – det ved man vist ikke helt med sikkerhed, gør man? Alvor pakket ind i leg. Et billede af nogen af verdens forskelligheder bevaret til de næste generationer, til egen stillingtagen i takt med at man vokser. Vi smider vel heller ikke sort/hvid billeder og tv/videoklip, fra før farvefjernsynet indtog stuerne ud? Det der med manglende farve var til voldsomt stor undren for mine børn, der var pænt store før det gik op for dem at det ikke var verden der pludselig kom farve på…

Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger kan ikke skrives om…

Historien om lille sorte Sambo… Og negerboller…

Det er alt sammen del af min generations kulturarv. Skal vores barndom viskes væk?

De erfaringer, oplevelser, minder og lærdom der har været med til at definere os som dem vi er som voksne?

Beatles, Elvis, Rolling Stones…Revolutionerende, nytænkende… Smækfyldt med euforiserende stoffer… Dem er vi ligesom lidt stolte af…

Kan man trykke på delete , og vupti så forsvandt 2. Verdenskrig  med al sin gru og alt sin rædsel? Alle de grimme ting vi ønsker vi aldrig havde hørt om, ønsker mennesker aldrig havde oplevet, eller gennemlevet, aldrig havde været tvunget til at overleve..men som i dén grad er vigtige for vores fælles forståelse af, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden og udvikle os som mennesker og samfund…

Nyd nu dit eget liv og de uendelig mange muligheder verden rummer, efter generationers udvikling, gjort mulige af de tidligere generationers bevarede opdagelser… På godt og ondt.

Omfavn forskelligheden, acceptér at vi er unikke individer med egne meninger om hvad der er pænt og usmageligt, slug nogen kameler, og sug til dig af alt det smukke..Kys det nu, det satans liv.. ❤️

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lykken er...