Kærlig hilsen hende/hun

Anyway, this got me thinking…

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=pfbid02A7bpfHVWk1kEEwcqD87KJzZZ2yzY3ASNYTt1aSo7EHM54kfkKEhPiDMduhdo3Zx3l&id=1552329519

Nu er det jo aldrig pænt at kalde en person for en ko, men hvad med en ko eller tyr? Blir den/han/hun/de og dem krænket  over ikke at ha en fællesbetegnelse som feks firbenet muh-sigende væsen? Eller er alle dem/de/han/hun mfl. undtaget?

Må personer overhovedet ha navne i fremtiden? De fleste, mest brugte navne i det land vi befinder os i er jo defineret til et køn og dermed feminint eller maskulint ladet..🤔

Vi ku jo alle sammen hedde Bo eller Kim, navne der i andre lande bruges til både det ene og det andet køn (er der mon noget krænkende der? Er man vant til at det ene eller det andet referer til et bestemt køn, hvis det siges i en bestemt rækkefølge, eller er det forskelligt fra familie til familie..?)

I min optik defineret ud fra skik i det land jeg er født i, henleder de navne mest mine tanker til en person med både et x og et y cromosom, og så er det vel krænkende?

Kan man egentlig ændre i ens grundlæggende cromosomsammensætning? Eller forbliver dna’et intakt selvom man ændrer sit køn med operationer og hormonbehandlinger? For så kunne man vel godt blive krænket hvis man er født med en anderledes, næ, det må man ikke sige, afvigende, nej, det er vel krænkende i sig selv, ikke normal, hvem bestemmer hvad der er normalt, ville nogen nok sige i den her smalsporede og afsporede krænkelsestid vi lever i, så den går heller ikke.. men altså en person der har fået noget cromosomrod med i byggeprocessen, hvis han/hun/dem/den/de ikke er så heldige at der er opfundet en hormonkur til dem, der gør dem i stand til at blive som flertallet. Hvis de altså ønsker det. De har jo ligesom allerede fat i den lange ende og skiller sig ud fra mængden.

Hvis vi alle sammen ikke må have et køn, hvordan skal menneskeheden så føres videre?

I grunden meget praktisk at den kønsløse, krænkede tidsalder er opstået nu hvor verden alligevel er ved at bukke under for klimaforandringer. Det kan vel være ligemeget at alle er så krænkede over et eller andet, eller over ikke at ha noget at være krænkede over når vi alligevel snart bliver udslettet🤷🏻‍♀️

Eller, hmmm.., det er jo en dommedagsprofeti der falder de fleste for brystet, så don’t go there….

Hvad er der sket med taknemmeligheden?

Med evnen til at sætte pris på alt muligt. Blive begejstret?

Kan du huske da du var barn, eller da dine børn var små, glæden ved at få lov til at få en is, eller slik?
Hvor tit følte man sig begrænset af at man måtte få 3 kugler eller vælge en hel pose Haribo? Ikke en af hver slags af alle de kugler der var at vælge imellem, ikke en af hver af de poser der fandtes i butikken… bare 3 kugler eller én pose… nej vel?
Man var da bare glad, taknemmelig, en heldig kartoffel, lykkens pamfilius.

Hvornår i løbet af opvæksten eller måske voksentilværelsen, går evnen til at glæde sig og være taknemmelig mon over?
For den er da gået helt væk for de fleste mennesker, ikke kun danskere, alle mennesker…

Da jeg for år tilbage blev syg. Indlagt, og udskrevet efter endt tripple pennicilinbehandling. Stadig småsyg i et halvt år efter, for derefter at blive indlagt igen, hunderæd for hvad jeg fejlede.
Indrømmet jeg trak besøget hos lægen noget længere end jeg nok burde ha gjort, men jeg var virkelig bange for hvad der var galt.
Efter en uge med intensive undersøgelser af alverdens slags, endnu flere drop med penicillin i flere udgaver, udmattet, syg, træt og med et stort ønske om, at hvis det her skulle være enden ville jeg bare gerne have lov til at sove og ikke vågne igen.
Tanker om hvordan jeg skulle få sagt farvel til mine børn, hvordan deres liv ville blive uden deres mor. Forberede mig til at modtage lægens svar helt alene…

Jeg har aldrig i hele mit liv været så taknemmelig, som da lægen kom og sagde at nok var jeg syg, men jeg ville også komme på højkant igen. Dog med en kronisk sygdom i bagagen som ville ændre mit liv for altid, men med masser af muligheder for et helt almindeligt og godt liv.

Få “lov” til at blive hos mine børn. Følge deres opvækst. Hjælpe dem med stort og småt. Konfirmationer, måske bryllupper og alt hvad de nu skal opleve i deres liv. Det er da en KÆMPE gave.

Det var en fantastisk følelse!!!
Frihed. Glæde. Lettelse. Lykke. Og TAKNEMMELIGHED!!!

Bevares, det var heller ikke en nem besked at få. Og det har taget lang tid at acceptere at jeg ikke kan alt det jeg gerne vil, lige præcis når jeg vil.
Men jeg kan det meste, og hvis ikke jeg kan den ene dag, så kommer der en ny dag, og en eller anden dag kan jeg.
Måske kan jeg ikke komme til fest i høje hæle, men jeg kan komme.
Måske kan jeg ikke løbe 5 km, men jeg kan nogen dage hvis jeg går halvdelen.
Nogen dage kan jeg gå ned og lægge mig på min sofa, men det er jo kun nogen af dem.

Men jeg er hamrende taknemmelig!
Stort set HVER DAG!

Jeg ved godt jeg er en pisse irriterende type, der nægter at være sortseer, som blir ved med at kæmpe, som holder humøret højt uanset hvilke udfordringer jeg møder… som glæder mig over solskin, min nye terrasse, at jeg kan holde ferie i Danmark, over at finde en forladt mønt på gaden, blir lykkelig når mine børn er glade, bobler over af glæde når jeg får en ny kjole, blir grundglad når jeg kan gøre andre mennesker glade….

HOV, sagde jeg holde ferie i Danmark?
Vi lever i et skønt land med lange lyse sommeraftner. Lækre strande, rent vand i hanerne. Masser af kultur, smuk og lækker natur, og oplevelser af alle mulige slags.

Men rigtig mange mennesker føler sig begrænsede! Utilfredse med at vores regering vil passe på vores land, passe på dig og mig og alle de andre. Utilfredse med at man vil beskytte os imod at mere virus bliver spredt i vores samfund, beskytte os imod død og yderligere ødelæggelse af vores økonomi.
Under Corona epidemien har flere lande været lukket fuldstændig ned. Man har ikke måttet gå ud som man havde lyst til. Det måtte vi i Danmark.
I nogen lande skulle man ha et papir i lommen med nøje afkrydsede felter om formålet med at gå ud. Det skulle man ikke i Danmark.
I nogen lande kunne man kigge misundeligt på os og ønske sig, at man uden at frygte for sit helbred og måske liv, også kunne bevæge sig frit omkring udenfor som vi kunne. Men ikke i Danmark. I Danmark kunne størsteparten af landets beboere svinge sig op til at udvise en enorm egoisme og synes det var voldsomt begrænsende og nærmest et overgreb på den personlige frihed og retsfølelse og hvad ved jeg, at nogen ønskede at sørge for at vi hurtigst muligt kunne få vores liv igen, i noget der minder om samme udgave som vi havde det INDEN… at alle skulle yde en indsats for at passe på hinanden. Og sig selv.

I Danmark er vi sure over at vi ikke må rejse ud i verden i år (måske, det vides jo ikke endnu). I Danmark er vi utilfredse med at vi kan nyde vores eget lækre land.
I andre lande er man grædefærdige over alle de familiemedlemmer og/eller andre elskede som man har mistet til en ubarmhjertig virus. Det kan kun et få-tal i Danmark.

Og så er det jeg spekulerer over hvornår man holder op med at være taknemmelig? Hvornår holder man op med at sætte pris på alt det man GODT kan og GERNE må?

SKAL man virkelig blive syg eller helt ned og bide i græsset af andre årsager før man opdager hvor heldige vi er?

Hvor meget vi hver især har at glæde os over?

Status fra en særlig udsat i immundæmpende behandling

I halvanden uge har jeg været mest hjemme. Som en af de Danskere med nedsat immunforsvar grundet kronisk sygdom, har min trygge verden siden januar været lidt udfordret.

Jeg har holdt øje med udviklingen i coronaen’s hærgen siden nytår.

Med større ængstelighed som dagene er skredet fremad.

Det er ikke vildt sjovt at have 2 skolesøgende børn, der hver dag er i kontakt med et hav af andre børn og unge.

Som har fritidsjob på en burgerrestaurant med fuldt tryk på. Som går til fester og i byen og krammer og hygger med alle dem de kan komme i nærheden af, for sådan er det at være teenager! Sådan SKAL det være! På kanten af voksenlivet med alle de ansvar og tunge pligter der følger med når de er helt klar, og stadig lykkeligt uskyldige og ude af stand til helt rigtigt at omsætte det spændende i corona situationen til, at det rent faktisk kan være noget der rammer os selv og kan få vidtrækkende konsekvenser.

Og i vores familie er vi flere der hører til i den gruppe der MÅSKE vil blive hårdt ramt HVIS vi bliver ramt.

Og jeg er en af dem.

I mange år har jeg været pænt træt af at være ramt af en tilstand der primært er voldsomt smertefuld i perioder, men derudover er frustrerende at bo i krop med, fordi en almindelig forkølelse slår hårdt!

En influenza er tæt på uoverskuelig.

En banal forkølelse har flere gange udviklet sig til lungebetændelse med indlæggelser og flere penicillinkure.

En rift i en finger udvikler sig nemt til et ondt udbrud af betændelsestilstand der igen skal behandles med penicillin i uendeligt lange baner.

Men hvis det så bare stoppede der!

Den behandling der iværksættes ved infektion er ikke særlig virksom hvis man bliver ved med at holde mit immunforsvar nede. Så for at blive rask, bliver min behandling med immundæmpende medicin stoppet.

Resultatet af det er, at min gigtsygdom bryder ud i lys lue. Det tager typisk 3-9 måneder i et smertehelvede jeg ikke ønsker at udsætte nogen for, før jeg er klar igen.

Så i de sidste uger har jeg været meget hjemme. Jeg har taget alle de forholdsregler jeg kan finde på. Jeg har været helt vildt efter min lækre unger med håndvask og håndsprit og de er pænt trætte af mig 😉

I går kom Caroline hjem og fortalte at en hel klasse var sendt hjem fordi en i den pågældende klasse var ved at blive testet. Jeg blev så træt!! Og urolig!

Jeg kan tage alle mulige forholdsregler og forsigtighedshensyn, men hvad hjælper det når ungerne går i skole og risikerer at tage smitten med hjem…?

Jeg er meget mere rolig efter regeringens tiltag i aftes. Smitterisikoen er for vores vedkommende blevet betydeligt mindsket. Kæmpe tak for at handle forsvarligt og rettidigt! For bla at passe på MIG!

I går eftermiddags var jeg i fakta. Jeg har i et stykke tid handlet der hvor der er færrest mennesker og på de mindst besøgte tider. Jeg har holdt afstand og vasket og sprittet hænder som det første når jeg kom hjem, og igen når jeg har pakket mine varer ud.

Tænkte i går på om jeg skulle supplere lidt op på beholdningen af madvarer hvis nu jeg skulle risikere at blive sendt i karantæne. Besluttede mig for at indkøbe en ekstra oplader til min telefon så jeg kan holde mig opdateret og ringe efter hjælp HVIS nu 🙂

Og så hamstrede jeg!!! TO pakker gær!!

Efter statsministerens pressemøde i aftes har jeg gjort status! Over indholdet i mine skabe, skuffer og fryser.

Jeg tror jeg kan holde alle mine naboer med chokoladekage med og uden gluten hvis det skulle blive nødvendigt. Jaja, jeg er en af dem der elsker nemme løsninger og når jeg ser et godt tilbud slår jeg til. Også på chokoladekage!

Det samme gælder diverse brødblandinger – derfor de 2 pakker gær.

Jeg har en nyindkøbt pakke smør og forskellige dåser tun og makrel på lager.

Tænker jeg sammen med vand i hanen kan klare mig ganske fint igennem. Længe!

Tænker at i denne situation er det vigtigt at jeg får mad, ikke hvad det er for noget mad!

Der er rødvin, hvidvin og bobler i huset hvis det skulle blive lidt kedeligt.

Kaffen render nok snart tør, og mælken til at hælde i. Og min cola. Men det er jo ikke ligefrem livsnødvendigt… og sikkert sundere for mig at undvære.

Meget vigtigt punkt! Toiletpapiret!!! Det mest hamstrede produkt i Danmark i det sidste døgn! Mit yndlings har været på tilbud stort set hele året så køber med mellemrum en ekstra pakke. Det skal jo købes ind så når det er på bud slår jeg til… har kigget på beholdningen… ca. 20 ruller… hvis ungerne blir hos deres far, og jeg bruger max en halv rulle pr dag… ja så kan jeg faktisk blive hjemme i hulen i en måneds tid hvis det bliver nødvendigt!!

Siden jeg blev skilt har det været en aftale at når børnene er syge må de over til deres far. For at undgå at jeg bliver smittet og syg i 100 år. Tak for det!!!

Det gælder også nu. I følge myndighederne skal jeg blive hjemme for min egen sikkerheds skyld. Og så gir det ikke mening at de kommer hjem med hvad der nu i øvrigt florerer af vintervirusser, eller den alvorlige.

Jeg tænker ikke jeg er den eneste i det her land der vil kunne stå igennem en mindre krig hvis jeg tømmer diverse lagre… så jeg FATTER ikke den der sindssyge hamstring.. hvordan kan man i en så alvorlig situation gå fuldstændig amok i madspild og egoisme??

Status er: Stadig ved godt mod og smilende. Humøret er højt og jeg er ikke gået igang med vinen endnu;-) Stadig uden symptomer. Tænker den største udfordring bliver ikke at blive helt kuk i overetagen hvis jeg skal være helt alene hjemme med katten i mange uger 😉

 

k

Er vores lille verden ved at gå af lave?

4 timer i svømmehallen… faktisk rigtig dejligt især med udendørs pool i det her fantastiske vejr👌

Kan ikke helt beslutte om det er rart eller nedtrykkende at opleve, at en hård dansk type med tusser alle de forkerte steder, med en møgunge af en søn, du ved den slags der altid lavede ballade da vi gik i skole, pludselig ligner engle i forhold til den nydanske storfamilie der larmer og fylder det hele.

Livredderen beder mor og en anden kvindelig voksen om ikke at bruge deres mobiltelefoner, helt almindelige regler. Beder næste gang om at de bliver lagt ind i skabet i omklædningsrummet. Intet sker. Ungerne larmer og råber og skriger og livredderne kæmpede efter bedste evne for at få de der møgunger til at makke ret… men hvad kan man forvente når de voksne ikke hører efter…🤷🏻‍♀️
Tog mig selv i at ha lyst til at gå hen til førstnævnte og rose ham og hans søn for god opførsel. Men har faktisk ikke besluttet endnu om de rent faktisk opførte sig bedre end andre folks børn, eller om de bare stak ud i sammenligning med de andre..

Og jeg er ikke mere rasistisk anlagt end andre gode mennesker. Glædede mig rigtig meget over en lidt ældre herre der også er kommet til Danmark senere i livet, der på et udemærket dansk delte min begejstring over min søns fremskridt indenfor spring fra diverse vipper. Udvikling fra start med bælte og dykkermaske til frit fald uden hjælpemidler, og efterhånden med forskellige saltoer. Så det er ikke der skoen trykker…

Men der ER sku da lidt bekymrende og med en lidt nedtrykt stemning jeg lader dagens oplevelser bag mig. Er det virkelig sådan vores lille trygge land udvikler sig..?

 

Her er satme hyggeligt ..

Når man nu slet ikke kan tåle sol og har strenge ordre om ikke at forlade fædrelandet så er gode råd jo dyre når især ungerne har godt af lidt nye input inden skolen starter igen om ca 100 år.

Et nødråb ud i Facebook æteren og vupti så var en uge i et af DK’s hyggeligste sommerhuse vores.

Det der pakke var lidt opad bakke, men alle mand fandt det frem vi mente ku passe til en uge på uudforsket grund.
Oppakning til 3 inkl passagerer fylder godt i en lille bitte bil, men ind kom det og Anton indtog forsædet og planlagde hele vejen til Fyn hvor hurtigt han ku komme i gang med at udforske sit nye midlertidige territorium.
Snakker de egentlig samme sprog som os? Ikke helt min skat, men det minder meget om..

Først finde nøglen.. undervejs mødte han udendørsbruseren gemt i et skur i haven… i tilfælde af regn mon??
Jeg bader ikke hele ugen – så ved i det! Det der – det gør jeg bare ikke. Der viste sig at være ikke mindre end 2 badeværelser inden døre.

Men han har altså ikke prøvebadet endnu…hverken inde eller ude..

Og flere soveværelser end vi har brug for – så kom bare 🙂

Nå, men første dag brugte vi på Otterup marked.
Fandt den helt perfekte messing lysestage der ville passe perfekt til mit lige om lidt nyindrettede soveværelse hjemme, fik forhandlet mig frem til den helt rigtige pris på 30 kr, men ak og ve, INGEN kontanter..
Sætter du den lige til side, så tryller jeg nogen mønter?
Aftale og afsted det gik i anviste retning. Kom tilbage efter mit fund… har faktisk gået og sukket efter lige præcis sådan én i længere tid, så glæden var stor..
Og skuffelsen endnu større da den stakkels mand ikke viste nogen som helst tegn på gensynsglæde og fattede minus da jeg meddelte at jeg nu var klar til at hente mit fund.. ungerne og jeg kiggede enige på hinanden, jep, han har tabt sutten, den er sikker! Forklarede igen hvad vi kom for. Jamen, den har du da hentet én gang??
Stakkels mand.
Han var ked af det. Jamen, du kom jo igen lige med det samme og sagde var det 30 kr.? Så jeg må jo ha taget fejl af dig og en anden (som om man ka GLEMME mig sådan lige med det samme!! Tsk )
Hun må jo ha stået lige bag ved dig og lyttet.
Jeg troede jo det var dig.
Magen til frækhed skal man lede længe efter!!
Fyn er fin – ahrrr de spiller ikke med helt rent mel herovre synes jeg…! Hvis vi finder hende, sagde Caroline, så får hun tæsk.

I øvrigt viste det sig at være fuldstændig unødvendigt med brusere nogen som helst steder eftersom Vorherre her til formiddag åbnede for den helt store vandhane, men som om det ikke var vand nok tog vi i det lokale vandland. 60 kr. pr næse stod der på nettet, igen må vi konstatere at på Fyn gælder der andre regler så vi gangede lige med 2-3 stykker. Måske har de deres egen valuta herovre??

Uden briller eller linser går det for nogen af os efterhånden mindre godt med at orientere os på fremmed grund. Caroline hvilken dør var det nu vi kom ud af? Den længst væk mor.
Og dér var det at jeg opdagede at jeg har en møgunge… besluttede heldigvis inden jeg gik ind, at jeg lige ku tjekke hvilken slags der kom ud. Det var ikke piger!
Men der var en helt bestemt pige der grinede og stadig griner ved tanken om min entre i herrernes omklædning!!

Heldigvis er hævnen sød og heldigvis har jeg 2 unger der står i kø for at komme først når jeg spørger hvem der mon har lyst til at hjælpe med opvasken. Nå, nej. Det var sådan jeg forestillede mig det. Undskyld!

Så efter den helt store og meget pædagogiske undervisning i aftørringens kunst, hold nu op hvor kan det emne blive til meget brok, det fatter man slet ikke, kan jeg konstatere at ungerne har lært noget helt nyt nu og er næsten klar til at flytte hjemmefra.

Caroline har i øvrigt gennem undersøgt samtlige 3 køkkenskabe og har stadig ikke forstået HVOR opvaskemaskinen er gemt..😂😂😂

❤️❤️❤️