Lykken er…

Lykken er… glimtvise sus i maven…

– når ens børn erklærer deres uforbeholdne kærlighed…

– når gode venner på svære dage støtter og bakker op, på præcis det tidspunkt hvor det varmer allermest og ventes mindst…

– når solnedgangen bare er smuk…

– når man midt i hverdagens gulvvask hører sin søn sige til besøgende venner,  at vi lige lader være med at træde på mors nyvaskede gulv… Uden man har nævnt det med ét ord – så ved man bare at ens børn grundlæggende har forstået hvordan man hjælper, støtter og respekterer andre… Og roen i og troen på, at lykke også altid vil komme deres vej er overvældende…

– børnenes hånd i min…

– når man kan se i sine elskede børn’s øjne at de forstår, at cykelhjelm skal bruges, fordi man ikke kan udholde tanken om, at der sker skader på deres hoveder som vil kunne forandre dem for altid… Det øjeblik de indser hvor meget kærlighed der ligger i et forbud mod at cykle eller køre på rulle skøjter uden…

– gensynsglæde…

– når man véd dybt inde at på gensyn er sandheden…

– når børnene elsker hinanden og hjælpes ad…

Lykken er den første sommeraften…

Lykken er små glimt der bare venter på at blive fundet af et åbent sind…

Lykken er umulig at fastholde, umulig at jagte…

Lykken er altid lige i nærheden…

<3

 

To-somhed og anstændig dating…

Kære søde, dejlige mænd…. <3

Nu vil jeg retfærdigvis gerne starte med at understrege at der er rigtig mange søde, dejlige, pæne, lækre og  ordentlige mænd ude I verden, som elsker deres koner/kærester, som forbliver tro til sidste dag, og som altid taler pænt om og med sin eneste ene. Forkæler og værdsætter. Som hver dag gør noget ud af sig selv og bliver ved med at gøre sig attraktive for deres udkårne. Jeg vil gerne sige tak på deres koners/kæresters vegne. Det er dejligt. Det er berigende for os andre at opleve. Bliv ved med det.

Men til alle jer andre….. Gider I ikke godt gøre jer selv og os andre den tjeneste at kigge lidt på jer selv…. både indad og udad…

Det er ret svært at finde ham den ovenstående, så forskellige tiltag afprøves – jævnligt. Og JA jeg frekventerer med mellemrum diverse datingsider…. Det er sku rystende og NU kommer det…..

Når I vælter billeder på datingsider – hvordan kan I så forestille jer, at vi på nogen måde går bagover af begejstring når vi ser et billede at jer I bilen – der kommer 38 billeder I streg af det samme, de fleste med solbriller på så vi med lidt held kun kan se at I er der…

Og hvem fanden, undskyld mit sprog, vil vælge at date nogen fordi han har en sød hundehvalp?? Er det meningen at vi på en måde skal glemme at billedet nok er taget for mere end én sæson siden og ønske os at se hundehvalpen fordi I ikke har andet at byde på??

Og nu vi er ved det med billeder der er af ældre dato… skriv lige på at det er ca. 7 somre, 18 kilo og en hel del slitage siden det blev taget… så slipper I for at se vores meget lange ansigter når vi indvilger I at mødes til den obligatoriske kop kaffe…

Og er der mon NOGEN der kan forklare mig hvad man tænker når man poster et billede af en struds – I bedste fald…?? Vi HAR luret, at når vi tjekker resten af billederne er det så skidt at man ikke engang selv vil være ved det… SÅ GØR DOG NOGET VED DET….

Hvis man ligner crap, når man er mest præsentabel og det er vel det indtryk man gerne vil sende ud I verden, så bliver vi altså lidt bange for hvordan det så er på en dårlig dag… Meget bange faktisk og hvis det er formålet, så er jeg sikker på der også findes en side hvor man kan skræmme flest mulig væk på kortest tid… scary-dating… eller noget…

Og når I beslutter jer for, at I er guds gave til kvinder og derfor er NØD til at berige andre end jeres udkårne, med jeres fantastiske “skills”….  gider I så ikke lige sende en warning med når I smider en besked af sted I messenger?? Der er INTET som slår den fantastiske følelse af “instant wake-up” man får når man intet-anende åbner en besked med intime billeder midt I morgenkaffen!!!

Jeg tror jeg er nået op på ca. 250 muligheder for at være nogens elskerinde eller bare hende som man har lidt lir med bare for sjov…

Hvad FANDEN har I gang I drenge…. og NU taler jeg med STORE BOGSTAVER. Det er eddermame trættende. Jeg kan godt forholde mig til at man kigger ned og synes man er udstyret med noget der er fantastisk og kan byde på meget mere end konen eller kæresten kan nå at håndtere indimellem vasketøj og køre ungerne til fodbold…..Men helt ærligt.. Jeg VIL IKKE være nogens 2. valg. Jeg vil ha min egen eller ikke nogen. Jeg gider ikke DELE. Jeg vil behandles som en prinsensse og forkæles med søde beskeder og små opmærksomheder så jeg kan mærke at jeg er værdsat. For andet end mine brune øjne…

Jeg vil ha en mand med indhold. Som VIL mig for hvad jeg indeholder. Jeg ønsker mig ikke at finde en jeg godt kan leve med, jeg ønsker mig ham jeg ikke har lyst til at leve uden… Som jeg kan snakke med. Og dele mine tanker med. Som gider hele pakken med deleunger og dyrtkøbte livserfaringer.

Det gælder også søde singlemænd. Find ud af hvad i vil med jeres liv. Gå på date, måske flere gange med den samme og ta stilling og meld ud. Vær ærlig. Jeg gider ikke HIVE et svar ud af jer. Det er sku en ærlig sag at man ikke synes den sidder lige i skabet!!

Hvis I ikke kan finde ud af det, så er det nok ikke mig i skal anmode om at date, linke-in med, være på facebook med…sende beskeder til uden at ønske at være connectet med i øvrigt…

Go’ søndag. <3

 

 

Det tilfældige møde

Tilfældet ville at jeg har fået en ny ven. En rigtig ven af kød og blod. Dog har jeg aldrig mødt ham. Har ingen ide om hvordan hans stemme lyder. Hvordan er mon hans mimik og kropssprog når han taler?

Tilfældet ville at jeg på et tidspunkt, jeg aner ikke hvornår eller hvordan, ved ikke hvor jeg har fundet ham, men en dag helt uden at vide det har jeg bedt om hans venskab. En anden dag, måske den samme, det vides ikke helt med sikkerhed, takkede han tilfældigvis ja til vores fremtidige venskab.

Undskyldte selvfølgelig miseren, og han kvitterede med et fint retursvar. Samtalen udviklede sig, sjovt møde. Tror måske vi er enige om, ganske vist usagt, at det er et venskab der er kommet for at blive. I hvert fald en tid.

Jeg er stor fan af tilfældige møder, tilfældige muligheder. Livet har lært mig at gribe mulighederne. Ta chancen. Springe ud på dybt vand… Flere nye muligheder… Fantastisk. Livsbekræftende. Håber aldrig det stopper…

Tilfældet ville at jeg engang besluttede at ændre den vej jeg skulle gå… Inden jeg rigtig nåede at komme igang med at undersøge mulighederne for min nye karriere, faldt jeg over den rigtige vej. Så flyttede jeg til Jylland. Nye venner, nye vaner, nye øjne på mig selv, ny kæreste – heldigt, han blev far til mine elskede unger. Tænk hvis det var blevet en anden. Hvis børn havde jeg SÅ haft?

Hvad hvis jeg ikke skulle tisse hele tiden, præcis samtidig med den søde fotograf for mere end 25 år siden…Til en fest hos en venindes ven. Vi var kærester nogen måneder. Lige flyttet til Kbh. Følelsen af at høre til og være en del af byens pulserende liv var enorm og altoverskyggende… Pressefotograf, verdensklog, med gule bukser, og duften af hans læderjakke og det halvlange krøllede hår der gjorde ham helt unik… Hvis jeg ikke havde mødt ham til festen havde jeg aldrig fundet modet til at bryde med det kendte og begynde at lede efter min nye karrierevej.. Så var jeg aldrig flyttet til Jylland… Hvor var jeg mon SÅ flyttet hen? Hvilket job ville jeg ha valgt? Hvad hvis jeg havde lyttet efter og fulgt hans opfordring til at skrive noget… hvad som helst, bliv journalist sagde han… Jeg mente jeg skulle en anden vej…

Og hvad med den dag jeg takkede ja til det job der gav mig startskuddet til troen på egne evner? Du har et særligt udviklet overblik, og en evne til at favne andre… Jeg lyttede og udviklede det heldigvis. Det blev min vej da jeg ændrede bane igen.

Og SmukFest, hvor jeg mødte en helt ny indsigt i frihed… Frikvarter. Ingen, eller kun begrænset kontakt med omverdenen, ikke noget ur, spise når man er sulten, tilfældige møder med varige, dyrebare, venskaber og nogen meget dyrebare minder om personer jeg aldrig kommer til at se igen. Godt jeg fik minderne… Ville ikke ha været foruden.

Og den dag jeg opdagede at veninder er uundværlige når de kommer i særlige støbninger. Som støtter og sparker alt efter behov, råder og trøster og griner og græder… Hjælper og lader sig hjælpe. Fantastisk og kommet for at blive for altid. Heldigt at jeg tog imod da skæbnen prikkede mig på skulderen.

Et andet møde med en ny mand… Tilfældigt at man lige fanges af et ukendt ansigt. Føles rigtigt i min mave, ved ikke præcis med hans eller hvor det fører hen…. Krydser fingrene…

Så en dag et opslag, lejlighed til leje. I den bygning jeg stort set fra første dag i Jylland erklærede, at jeg engang ville bo i. Pludselig var muligheden der. Vi flytter snart, ungerne og mig. Starter næste kapitel i vores ubrydelige treenighed… Fremtiden… se hvilke ukendte, spændende nye muligheder der tilfældigt kommer i vores retning…. <3