Når man nu slet ikke kan tåle sol og har strenge ordre om ikke at forlade fædrelandet så er gode råd jo dyre når især ungerne har godt af lidt nye input inden skolen starter igen om ca 100 år.

Et nødråb ud i Facebook æteren og vupti så var en uge i et af DK’s hyggeligste sommerhuse vores.

Det der pakke var lidt opad bakke, men alle mand fandt det frem vi mente ku passe til en uge på uudforsket grund.
Oppakning til 3 inkl passagerer fylder godt i en lille bitte bil, men ind kom det og Anton indtog forsædet og planlagde hele vejen til Fyn hvor hurtigt han ku komme i gang med at udforske sit nye midlertidige territorium.
Snakker de egentlig samme sprog som os? Ikke helt min skat, men det minder meget om..

Først finde nøglen.. undervejs mødte han udendørsbruseren gemt i et skur i haven… i tilfælde af regn mon??
Jeg bader ikke hele ugen – så ved i det! Det der – det gør jeg bare ikke. Der viste sig at være ikke mindre end 2 badeværelser inden døre.

Men han har altså ikke prøvebadet endnu…hverken inde eller ude..

Og flere soveværelser end vi har brug for – så kom bare 🙂

Nå, men første dag brugte vi på Otterup marked.
Fandt den helt perfekte messing lysestage der ville passe perfekt til mit lige om lidt nyindrettede soveværelse hjemme, fik forhandlet mig frem til den helt rigtige pris på 30 kr, men ak og ve, INGEN kontanter..
Sætter du den lige til side, så tryller jeg nogen mønter?
Aftale og afsted det gik i anviste retning. Kom tilbage efter mit fund… har faktisk gået og sukket efter lige præcis sådan én i længere tid, så glæden var stor..
Og skuffelsen endnu større da den stakkels mand ikke viste nogen som helst tegn på gensynsglæde og fattede minus da jeg meddelte at jeg nu var klar til at hente mit fund.. ungerne og jeg kiggede enige på hinanden, jep, han har tabt sutten, den er sikker! Forklarede igen hvad vi kom for. Jamen, den har du da hentet én gang??
Stakkels mand.
Han var ked af det. Jamen, du kom jo igen lige med det samme og sagde var det 30 kr.? Så jeg må jo ha taget fejl af dig og en anden (som om man ka GLEMME mig sådan lige med det samme!! Tsk )
Hun må jo ha stået lige bag ved dig og lyttet.
Jeg troede jo det var dig.
Magen til frækhed skal man lede længe efter!!
Fyn er fin – ahrrr de spiller ikke med helt rent mel herovre synes jeg…! Hvis vi finder hende, sagde Caroline, så får hun tæsk.

I øvrigt viste det sig at være fuldstændig unødvendigt med brusere nogen som helst steder eftersom Vorherre her til formiddag åbnede for den helt store vandhane, men som om det ikke var vand nok tog vi i det lokale vandland. 60 kr. pr næse stod der på nettet, igen må vi konstatere at på Fyn gælder der andre regler så vi gangede lige med 2-3 stykker. Måske har de deres egen valuta herovre??

Uden briller eller linser går det for nogen af os efterhånden mindre godt med at orientere os på fremmed grund. Caroline hvilken dør var det nu vi kom ud af? Den længst væk mor.
Og dér var det at jeg opdagede at jeg har en møgunge… besluttede heldigvis inden jeg gik ind, at jeg lige ku tjekke hvilken slags der kom ud. Det var ikke piger!
Men der var en helt bestemt pige der grinede og stadig griner ved tanken om min entre i herrernes omklædning!!

Heldigvis er hævnen sød og heldigvis har jeg 2 unger der står i kø for at komme først når jeg spørger hvem der mon har lyst til at hjælpe med opvasken. Nå, nej. Det var sådan jeg forestillede mig det. Undskyld!

Så efter den helt store og meget pædagogiske undervisning i aftørringens kunst, hold nu op hvor kan det emne blive til meget brok, det fatter man slet ikke, kan jeg konstatere at ungerne har lært noget helt nyt nu og er næsten klar til at flytte hjemmefra.

Caroline har i øvrigt gennem undersøgt samtlige 3 køkkenskabe og har stadig ikke forstået HVOR opvaskemaskinen er gemt..😂😂😂

❤️❤️❤️