Kampen mod kræften

Hvorfor er der aldrig nogen i nærheden, når jeg er liderlig?

Hvorfor vælge præcis den status opdatering på FB når der nu var mulighed for at vælge: Hvordan fjerner man fodsvamp, eller nogen der har en tampon, jeg har ikke flere…..?

Vi snakker selvfølgelig om den kampagne for kampen imod specielt to typer kræft, der netop har hærget Facebook.

Det kan der være mange gode grunde til, men for mit vedkommende handler det selvfølgelig om, at budskabet om at vi alle skal gøre en indsats, skal nå så langt omkring som muligt. Og jeg må sige at missionen lykkedes…. Lidt skuffende dog at størsteparten af de kommentarer jeg modtog blev sendt som private beskeder…. hvem tør jo erkende at man svarer igen på så tabubelagt en statusopdatering… Det handler både om sex – det er farligt stof! og om noget så tyndslidt som kampen mod kræft…. Går man nu imod normen hvis man vælger at støtte et supergodt initiativ på en sjov måde?? Det er store ting man lige skal nå tage stilling til på et splitsekund inden man vælger at synes godt om eller fyre en sjov kommentar af.

Jeg nåede stort set hele verden rundt fra flere hjørner, stort, men skuffende at projektet lider samme skæbne som en del ofre for sygdommen fordi man ikke tør stå frem… det er nærmest blevet pinligt at man gerne vil bakke op om dem der har kæmpet og vundet eller måske tabt..

Vi er nogen der slås med kroniske sygdomme, som har fundet frem til, at det på ingen måde gavner hverken sygdommen, os selv, vores børn, familier eller nogen som helst andre hvis vi vælger at anskue verden med en sortseer mine…. Det er vist helt almindeligt kendt at det kun forværrer stort set alting…. Så JA, jeg bryder med normen og yder mit bidrag til at minde om at der er et liv der skal leves på godt og ondt… For dem der bliver ramt af alvorlig sygdom, bare sygdom, eller af livet i al almindeliged.  For pårørende, efterladte og dem der får lov at blive her.

Vi har kun det her ene liv… få mest muligt ud af det…. Det har JEG valgt. 3 gange har jeg været sendt til tælling, og 3 gange har jeg konstateret at heldigvis forgår ukrudt ikke så nemt. Jeg har valgt at når vi når til den dag, hvor mine chancer er brugt op, så vil jeg ikke ligge og tænke på alt det jeg ikke fik oplevet. Alt det mine børn og jeg ikke nåede at få hygget os med og set, fordi vi skulle støvsuge bilen, og fjerne en hel sommers sand og småsten og rester af for længst glemte ispinde, den enlige klipklap der mistede sin makker på en strandtur lidt for sent på en skoleaften…. (vi bor i et land hvor der kun er få af den slags aftener – de kan ikke gemmes til senere, men minderne kan!)

Der er rigtig mange dage hvor jeg burde blive liggende i min seng, hvor smerter er så altoverskyggende at selv solskinnet på en højsommerdag, kan få en grå og trist farve, hvor hver en bevægelse er tortur…. men to glade børneansigter der med håb i stemmen erklærer at det er den perfekte dag til en tur i svømmehallen, får min plagede krop til at synes at jeg er heldigere end mange…. Uanset tilstand så Ér jeg her. Jeg har mulighed for selv at vælge om det skal være et godt og sjovt liv med masser af indhold, eller om jeg vil fokusere på alle de muligheder jeg ikke længere har. Alt det jeg er blevet frataget muligheden for at kunne. Jeg kan SELV vælge at fokusere på alt det jeg rent faktisk godt kan. Alle de gode minder jeg har mulighed for at fylde mine ungers hoveder med. Det er sku da en gave….. Der er rigtig mange der ikke længere har den mulighed, og rigtig mange pårørende der ikke længere kan finde meningen med livet, som ikke har kræfter til at hjælpe sine efterladte børn med at finde meningen med DERES liv. DET vil jeg rigtig gerne gøre en stor indsats for at ændre på.

Og jeg håber mine børn især, men også andre kan lære noget af mine nogen gange skøre indfald, og finde nogen lyspunkter i elendigheden, for det sidstnævnte er der nok af….

Og for dem der ikke ved det….. Når smerterne er værst, så er den bedste kur en god gang sex…. og det er mig bekendt den eneste form for medicin der under rette brug ikke har nogen bivirkninger, men som single pige kan det jo godt være en svært tilgængelig pille at sluge…. så spørger lige igen…. hvorfor er der aldrig nogen i nærheden, når jeg er liderlig?